Husets tegnere og malere

I Gilleleje gamle Posthus vil publikum her op til jul få mulighed for at se noget af det, Posthusets egne malere har lavet i årets løb. 

Traditionen tro vil Posthusets vægge i november og december være fyldt med tegninger, portrætter, akvareller og malerier, produceret i Posthuset. 

Den 22. november er der fernisering, hvor alle interesserede er velkomne til et glas vin og en snak med kunstnerne, der vil være til stede fra kl. 12 til 15. 

Posthusmalere favner bredt, både med hensyn til materialer og motiver. Det er en broget skare af i alt 18 kunstglade mennesker, nogle professionelle, andre semiprofessionelle og endelig er der de glade amatører, der bare elsker at male. Fælles for dem alle er, at de en gang om ungen mødes i Gilleleje gamle Posthus for at dele deres passion for kunst, få de andres kvalificerede kritik, lære noget nyt – og ikke mindst have det fornøjeligt sammen. 

Udstillingen åbner den 22. november, hvor der er fernisering fra kl. 12 – 15. Desuden vil der være åbent for publikum den 6. og den. 13. december kl. 11-15.