Posthuset lægger gratis lokaler til foreninger, interessegrupper og kunstudstillinger og er et socialt og kulturelt samlingssted i Gilleleje. Huset ejes af Gribskov Kommune, og Foreningen Gilleleje Gamle Posthus har en aftale om brugsret og drift med kommunen, der gælder til 2033. Posthuset drives alene af Foreningens frivillige, som sørger for at alle nødvendige faciliteter tilvejebringes og vedligeholdes.
Posthuset rummer to større sale med plads til hhv. 32 (Havestuen) og 50 (Flygelstuen) personer. I Havestuen forefindes et godt lyd- og billede anlæg samt teleslynge. I Flygelstuen er der projektor samt mulighed for lyd til præsentationer, dog uden mikrofon. Begge sale har galleriskinner og spots til udstillinger. Herudover er der et Atelier med whiteboard, som kan bruges til mødelokale eller kreativt værksted. På 1. salen har Borgmesterstuen plads til 20 personer i et moderne mødelokale hvor der er en 65” faldskærm, som let kan forbindes med computer ol. samt whiteboard.
Køkkenet har inventar til godt 60 personer, dobbelt kaffemaskine med fast vandtilførsel, 90 cm komfur med ovn samt professionel opvaskemaskine.
Der er handicapparkering, niveaufri adgang og handicap toilet med pusleplads. I haven forefindes bl.a. petanquebane til fri afbenyttelse.
Enhver kan blive medlem af Foreningen Gilleleje Gamle Posthus og dermed støtte op om alle de frivillige, der gør det muligt at få Posthuset til at fungere i praksis. Årskontingentet er på 100 kr. og gælder for folkeoplysende foreninger og interessegrupper samt enkeltpersoner, der tilslutter sig foreningens formål.
Posthuset benyttes af godkendte folkeoplysende foreninger og egne interessegrupper mv. Nogle aktiviteter er åbne for alle, andre er forbeholdt medlemmer af de respektive foreninger. Foreningen udsender et månedligt nyhedsbrev med angivelse af alle åbne arrangementer og kunstudstillinger.
Foreningen Gilleleje Gamle Posthus udsender et nyhedsbrev hver måned; du finder det seneste herunder
Posthuset bruges af mange foreninger – i løbet af året er der over 50 forskellige foreninger, som bruger huset lige fra hver uge til en gang årligt.
Kunstudvalget står for alle udstillinger i Posthuset i løbet af året. En gang om året planlægger kunstudvalget alle udstillinger for det kommende år. Udvalget har kontakten med kunstnerne og støtter dem i at udstille. Har du lyst til at være med i arbejdet, så kontakt udvalget på mail: kunstiposthuset@gmail.com
Der er to forskellige typer udstillinger i Posthuset: sommerudstillinger og udstillinger fra medio august til medio juni det følgende år. I sommerudstillingerne udstilles der i perioder af 3 uger og det sker tre gange efter hinanden i sommerferieperioden. De øvrige udstillinger gennemføres i perioder på en til to måneder i resten af året. Hvis du gerne vil høre mere om at udstille i posthuset, så skriv en mail til : kunstiposthuset@gmail.com
Vær med til at støtte op om Posthuset – køb en Folkeaktie.
Det eneste du skal gøre er, at sende en mail til gillelejegamleposthus@gmail.com – så hører du fra os. Aktierne er på 100 kr., 200 kr. og 500 kr.
For at give de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Samtykke til disse teknologier giver os mulighed for at behandle data såsom browsingadfærd eller unikke ID’er på denne hjemmeside. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.